Jeg er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2026. Under uddannelsen har jeg blandt andet været i praktik på Rygcenter Syddanmark samt reumatologisk afdeling i Slagelse.
Som behandler lægger jeg stor vægt på, at du som patient føler dig tryg, lyttet til og godt informeret gennem hele forløbet. For mig starter et godt behandlingsforløb med en grundig samtale og undersøgelse, så vi sammen kan finde frem til, hvad der ligger bag dine gener, og hvordan vi bedst hjælper dig videre.
Jeg interesserer mig bredt for smerter og funktion i bevægeapparatet, særligt ryg-, nakke- og hovedpineproblematikker samt idræts- og overbelastningsskader. Min tilgang er grundig og individuelt tilpasset, og jeg supplerer altid behandlingen med relevant rådgivning og ofte med øvelser, hvis dette vurderes relevant.
I min fritid fylder træning og fysisk aktivitet meget. Jeg har selv stor erfaring med styrketræning og løb, og interesserer mig for, hvordan kroppen reagerer på belastning, restitution og bevægelse.