Graviditet

Vidste du, at op til 70% af alle gravide oplever smerte i ryg og bækken? Forskning viser, at kiropraktisk behandling kan være med til at lindre generne og give bedre bevægelse under graviditeten – altid med fokus på sikkerhed og tryghed for både dig og din baby.

Typiske gener under graviditet:

  • Ryg- og bækkensmerter (herunder lænde- og hoftesmerter)
  • Bækkenløsning
  • Spændinger i nakke/skuldre
  • Sovende fingre
  • Iskiassmerter

Ofte skyldes smerterne ”gamle” problematikker, der kommer til overfladen, når holdningen ændres og led påvirkes af hormonerne under graviditeten.

Hvordan kan en kiropraktor hjælpe?

Behandling hos en kiropraktor kan mindske smerter, ubehag og muskelspændinger, forbedre søvn samt fremme en korrekt holdning og en god muskelbalance. Samtidig kan behandlingen være med til at forberede kroppen til fødslen og øge hverdagskomforten. Man kan derfor opleve hurtigere bedring, bedre livskvalitet samt bevare overskud og velvære igennem hele graviditeten.

Behandlingen tilpasses altid den gravide med fokus på bevægelse, smertelindring og styrke og kan bestå af:

  • Ledjusterende teknikker
  • Triggerpunktsbehandling af muskler
  • Dry-needling
  • Kraniosakralterapi
  • Gode råd og vejledning til hverdagen

Behandlingen bliver individuelt tilpasset med specielle puder og lejringer for at øge komfort og sikkerhed.

Tryghed og sikkerhed

Kiropraktisk behandling kan gives under hele graviditeten og er sikker for både mor og barn. Behandlingen bliver tilpasset den enkeltes behov og aktuelle symptomer. Vores fokus er altid på at anvende skånsomme, blide og sikre teknikker, der tager hensyn til graviditetens fysiske forandringer.