Anna Højgård Hansen

For mig er det afgørende, at et behandlingsforløb tilpasses præcis til dig og dine behov. Jeg lægger stor vægt på individuelt tilrettelagte forløb og grundig vejledning, så du får en klar forståelse af, hvorfor du har ondt, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre. I min behandling kombinerer jeg forskellige manuelle teknikker – herunder ledmanipulation, trykmassage og dry-needling – for at hjælpe dig bedst muligt.

Uddannelse

  • Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2025
  • Praktik på Medicinsk Rygklinik Silkeborg HEM 
  • Praktik på Ortopædkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus

Baggrund og interesser

Min vej til kiropraktikken udsprang af en passion for at hjælpe andre kombineret med en stor fascination af menneskekroppen. Som kiropraktor brænder jeg for at anvende min faglige viden til at hjælpe dig trygt igennem smerter og skavanker, så du kan vende tilbage til en god hverdag uden begrænsninger.

Når jeg ikke er på klinikken, bruger jeg gerne tid på kreative projekter som hækling og linoleumstryk. Derudover elsker jeg at eksperimentere med nye opskrifter i køkkenet og at få pulsen op på en god løbetur.