Behandlinger til børn
Uddrag fra artikel om Hovedpine hos børn, publiceret i bladet Kiropraktoren 25. marts 2021 af journalist Benjamin Holst
Manipulation af børn med hovedpine giver overraskende gode resultater
I hver eneste skoleklasse er der mindst et barn med migræne og flere med tilbagevendende spændings- hovedpiner. Ny dansk forskning viser betydelige resultater med kiropraktisk manipulationsbehandling.
Hundredtusindvis af danskere plages af kronisk hovedpine og migræne. Og selvom børn helt ned til femårsalderen i stigende grad melder sig ind i gruppen af kronikere, skal man se langt efter behandlingstilbud til samfundets yngste.
Den kroniske hovedpine kan have betydelige konsekvenser, ikke bare for børnenes skolegang og generelle livskvalitet, men kan også sætte spor langt ind i fremtiden, hvis man ikke griber ind i tide. Ca. halvdelen af børn, der lider af hovedpine inden teenageårene, har risiko for at bringe den med sig videre i voksenlivet. Så det kan have meget store omkostninger for de børn, behandlingssystemet ikke får hjulpet, siger Susanne Lynge, Kiropraktor igennem 34 år med praksis i Brønderslev.
Banebrydende Forskning
Sammen med professor Lise Hestbæk og forskerne Kristina Boe Dissing, Henrik Wulff Christensen og Werner Vach fra Kiropraktorernes Videnscenter på Syddansk Universitet kunne Susanne Lynge i januar offentliggøre resultaterne af et banebrydende projekt, der viser overraskende gode resultater for kiropraktiskmanipulationsbehandling af børn med kronisk hovedpine og migræne.
- Studiet er det første store randomiserede kliniske studie af kiropraktisk behandling af hovedpine hos børn.
- 200 børn på 7-14 år med hovedpine eller migræne mindst en gang om ugen i mere end ½ år deltog.
- Børnene blev screenet for ”røde flag” og undersøgt neurologisk og kiropraktisk. Ved mindst en bio-mekanisk dysfunktion, og ingen kontraindikationer til kiropraktisk manipulationsbehandling, blev barnet inkluderet via randomisering til hhv. test- eller placebogruppe. Hverken barn eller forældre vidste hvilken.
- Børnene i de to grupper modtog alle samme undersøgelse og rådgivning om regelmæssig kost, motion og søvn samt begrænsning af computertid. Som eneste forskel modtog testgruppen kiropraktisk manipulationsbehandling. Alle børn og forældre indrapporterede antal hovedpiner per uge via sms.
- 43,3% af de børn, der modtog kiropraktisk behandling, oplevede forbedringer.
- Projektet samlede data om hovedpine 1 år efter deltagelse, som ventes publiceret ved en senere lejlighed.
Hvert barn har fået hele ryggen, bækken og kæbeled undersøgt, og der er taget hensyn til barnets alderog størrelse. Børnene har medvirket i 4 måneder, og har fået forskellige antal behandlinger, igen i henhold til barnets behov. Behandlingen har på den måde fuldt ud været sammenlignelig med almindelig praksis, siger Susanne Lynge.
”Det er klart, at resultaterne fra denne forskning styrker vores tro på, at kiropraktik er et rigtig stærkt værktøj, også når det handler om børn.”
Fordoblet effekt
Resultaterne taler for sig selv: 43,4% af børnene der modtog kiropraktiskmanipulationsbehandling, har oplevet forbedringer. Det svarer til dobbelt så mange som de børn, der kun modtog placebobehandling og rådgivning.
-Sagt på en anden måde: Rådgivningen kan have en effekt, men den kiropraktiske manipulationsbehandling har fordoblet effekten sigerkiropraktor Susanne Lynge, der selv er glædeligt overrasket over de gode resultater – og imponeret over de mange børn, der har deltaget.
Der har næsten ikke været noget frafald, hvilket også er meget usædvanligt. Børnene har virkelig været helt super!
En af dem er Lea Dall, 12, fra Hjallerup nord for Aalborg. Hun har længe lidt af kronisk hovedpine, der til tider har været så voldsom, at smerterne har forhindret hende i at deltage i skole og sport på lige fod med sine jævnaldrende.
Leas mor siger: Jeg tror egentlig ikke, at vi var klar over hvor meget hun led af hovedpine. Når man er sådan en sej lille sports pige, der bare knokler derudaf, så kan man jo vænne sig til det meste. Så det var kun, når det var virkelig slemt, at vi lagde mærke til det. Hovedpinen var blevet en slags ny normal, siger Malene Dall.
Leas hovedpine var dog ikke mere ”normal” end at hendes mor slog til, da hun så et tilbud om deltagelse i et nyt forskningsprojekt med behandling af børn med kronisk hovedpine.
Det var først, da vi begyndte at føre dagbog som led i forskningsprojektet, at vi virkelig blev opmærksomme på, hvor alvorligt det egentlig var, siger Malene Dall. Nu har jeg aldrig hovedpine. En meget, meget sjælden gang får jeg en anelse, men det er meget lidt, siger Lea Dall. Og det kan hendes mor nikke genkendende til:
Forandringen er så mirakuløs, at man næsten ikke kan tro det. Nu er hun den samme lille Duracell-kanin som før.
Et stærkt værktøj
Der er mange, der går rundt med hovedpine og som måske ikke ved, at kiropraktisk behandling kan hjælpe. Som Susanne Lynge siger: Vi kan selvfølgelig ikke hjælpe alle, men med den høje procentdel af dem der har medvirket i projektet og fået noget ud af det, så det sandsynligt, at der i hver skoleklasse er nogen, der kan hjælpes.